ESSENS & PERSON-LIGHED

Essens og personlighed

AF PSYKOLOG HENRIK JUUL

 

Her vil jeg – meget forenklet – redegøre for, hvordan jeg skelner mellem essens og personlighed

 

Vi fødes ind i verden tilsyneladende uden begreber og færdigheder, men med en menneskelig essens bestående af et unikt spekter af kvaliteter, livskraft, appetit og nysgerrighed. En vital forudsætning for at opstarte et godt liv.

 

I løbet af de første par leveår får vi imidlertid en del erfaringer med, at essensen ikke er tilstrækkelig i forhold til at klare sig i verden. Som små børn står vi igen og igen i situationer, hvor vi oplever – til tider rædsomt – ubehag ved ikke have eller kunne det, der kræves.

For at kompensere herfor, men ofte også fordi det er sjovt, begynder vi at dygtiggøre os. Med stor iver indøver vi færdigheder, opnår erfaringer og læring, som efterhånden bliver til et sammenvævet psykisk repertoire af handleredskaber og overlevelsesstrategier.
Parallelt med denne proces genereres gradvist et system i psyken, der installerer sig som et ”hjælpeprogram” uden om den oprindelige menneskelige essens. Programmet overruler helt essensen, og kommer til at fungere som et dominerende ”jeg”, der ligger som et afledende, slørende og isolerende dække uden om den oprindelige person.

Dette lag bliver for de fleste mennesker deres identitet.
Her kalder vi det for person-ligheden eller egoet.

 

Når egoet er indarbejdet og har etableret sig i 3-7 års alderen, fortsætter det med at vokse og bliver den supportfunktion, der konstant hjælper individet til, så smertefrit som muligt, at kunne klare sig og fungere i familien, ”flokken”, og i et ekstremt komplekst samfund. Med tiden bliver vi stadig mere domineret af denne ego-personlighed.

 

Hos de fleste mennesker består ego’et af et stærkt og mangesidet forsvarsberedskab, herunder præprogrammerede neuromuskulære kontrolspændinger, kompensationer, identifikationer, idealiseringer, diverse selvbilleder, m.v.

 

Alt efter hvilke programmeringer der er kodet stærkest ind i ego’et, reagerer og taler det ud fra sine helt personlige idealiseringer. F.eks. kan ét ego tale fra det rationelle sind og lyde som en jurist eller revisor. Et andet kan lyde som en lidenskabelig eller lidelsesfuld følelsesbolle, mens et tredje ego er tændt på at være statusfikseret lykkejæger, osv. Vi kan således have adskillige egovarianter, forskellige identiteter, som vi sjældent er opmærksomme på, da de optræder pr. automatik.

 

Typisk for egoet er blandt andet, at det kan kendes på dets loyalitet over for den omgivende ydre verdens værdier. Dette hænger sammen med, at det er styret af lydighed og frygt over for en anden psykisk instans, nemlig den evigt kommanderende og kritiske kommentator, ”over-jeg’et”.
Sidstnævnte administrerer et helt livs absorberede, indkodede, internaliserede regler, normer og forventninger, og består i den forstand udelukkende af gamle optagelser, ekkoer fra fortiden, der er blevet til et personlighedens psyko-fysio-sociale styreprogram.

 

Over-jeg og ego-systemet vil i reglen altid yde kraftig modstand og benspænd i forhold til det søgende menneskes ønske om at genfinde sit oprindelige essentielle selv.

I et symbiotisk samarbejde fastholder over-jeg og ego dynamikken essensen i et fjernt eksil, og indtager positionen som vores jeg.

På spørgsmålet ”hvem er du?” har vi derfor svært ved at svare andet end det stærkt reducerede: ”Jeg er, hvad jeg har lært, hvad jeg ved, hvad jeg kan, hvad jeg bør og hvordan andre ser mig”.

 

Egoet’s negative og positive aspekter

Som beskrevet mister vi kontakt med vores essentielle kerne, i og med at udefra kommende påvirkninger umærkeligt installerer sig i os som mentale hjælpestrukturer, og bliver til de indgroede neurale mønstre, vi oplever som vores identitet.

Såvel grovere som subtile neuromuskulære spændinger stammer fra disse dynamikker i personligheden, hvis konsekvens er mentale slør og bevidsthedsmæssige barrierer.

 

Psykens ego-funktion er ikke i sig selv negativ. Ego’et rummer nogle vidunderlige evner til praktisk skabelse og manifestation. At vi tidligt i livet udvikler et ego og et over-jeg er utvivlsomt en helt nødvendig praktisk og hensigtsmæssig støtte i forhold til at opbygge tryghed i vores samfundsmæssige eksistens.

Men uden indsigt og bevidsthed om disse kræfter, bliver denne støtte samtidig et begrænsende fangenskab for vores essens, vores ægte, autentiske selv.

Egoet skal blot erkendes, administreres og indstilles på at tjene den rette herre. Hvis vi lærer det rigtigt at kende, kan vi neutralisere og omkode ego’ets ”drivere” og herved bryde dets slaveri for over-jeg’et. Med tiden kan ego’et blive essens-selvets allierede, og udelukkende tjene vores højeste bevidsthed.

Selvudvikling for voksne handler om at befri den medfødte, men fortrængte, essens, og dette arbejde består bl.a. i at identificere, neutralisere eller afbalancere de dynamiske funktions- og kontrolstrukturer i sindet, som vi i denne kontekst har omtalt som ”ego” samt ”over-jeg”.

At blive herre i eget hus.

 

 

Autoriseret psykolog

Henrik Juul

www.body-essence.dk